Dansk Stålinstitut - Vidensdeling om stål
Nyheder
KB Hallen tildeles stålpris
Dato: 16-08-2019
 

KB Hallen

Da det funktionelle mesterværk af Hans Hansen blev bygget i 1938, var det banebrydende i både størrelse og udtryk.

I 2011 brændte dette ikoniske kultursted til jorden, men som en Fugl Føniks har en ny version af K.B. Hallen rejst sig af ruinerne. En moderne bygning med hilsner til den oprindelige modernistiske sportshal.

Christensen & Co. har sammen med ingeniørfirmaet Rambøll løst opgaven uden for alvor at give køb på det, der var så ikonisk stærkt ved den gamle hal, tøndehvælvets bueslag hen over publikum.

Nu er hallen blevet genoplivet i en moderne arkitektonisk fortolkning baseret på tre principper: Gable, Disk og Arch. Gablen er lavet af glas, der åbner hallens interiør for at skabe forbindelse mellem hallens liv og omgivelserne. I Disken, på første sal, ligger barer og lounger rundt om konsertsalen under buen. Arch er den store samlende struktur, der genskaber K.B. hallens ikoniske udseende. Og de indvendige, balkoner, balustrader, barer og inventar har alle historiske referencer.

Den nye fleksible arkitektur, akustik og tekniske løsninger opfylder alle kravene til et moderne arrangement.

Bygningens konstruktive princip udtrykker stor enkelhed. Råhus konstruktionen er udført af stål samt plads- og elementstøbte betonkonstruktioner, der sikrer store søjlefri spænd, høj robusthed, støjdæmpning i særklasse for hallens koncertgæster.

De hvælvede stålbuer understøtter dækelementer af beton og indgår således konstruktivt i både tag- og dækkonstruktion.

Stålbuerne skaber definerer sammen med de markante udkragninger bygningens geometri, som refererer til den gamle bygning uden at være en kopi.

Udformningen har givetvis været en ingeniørmæssig udfordring, og som bedst er løst med stål som materiale.

Indvendig er teksturen rig og i modsætning til den gamle hal er her ingen malede flader. Det er materialerne, der taler, som her den rene beton, de perforerede sinusplader, hvorigennem stålbuerne kan anes, og den mørke bambusbeklædning på væggene i loungen, fint skaleret i små paneler, der skaber nærhed.

Indvendig er det et hus, der er kommet i en fin dragt og er blevet klædt på til fest.

Sammen med fleksibelt interiør, forbedret akustik og tidssvarende teknologi bliver den nye K.B. Hal en ny og bedre version af sig selv og et fint eksempel på, hvordan funktion, konstruktion og æstetik kan gå op i en højere enhed.

På denne baggrund indstiller dommerkomiteen byggeriet til Den Europæiske Stålpris 2019.

Nike Air Max 90 Dk Billig, Billige Nike Free Japan Travel, Billig Air Max