Dansk Stålinstitut - Vidensdeling om stål
Nyheder
Tyndpladeprisen 2019
Dato: 18-11-2019
PDF-fil: Klik her

 Axel Towers vinder Tyndpladeprisen 2019
Tyndpladeprisen blev overrakt til Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S ved en ceremoni i forbindelse med Dansk Ståldag den 14. november 2019.


Vinderne fra Lundgaard og Tranberg Arkitekter A/S, Partner Filip Heiberg, Administrerende direktør og partner Peter Thorsen, Projektleder Michael Kvist Madsen, flankeret af Tyndpladegruppens Formand Adm. Dir. Per Mortensen, AE Stålmontage a/s og Bestyrelsesformand for Dansk Stålinstitut Områdedirektør Ulrik Støttrup-Andersen, Rambøll.

På Axel Towers er anvendt tyndplade i tombak som facadebeklædning. De indeliggende kerner er beklædt med mikroperforerede akustikregulerende sinus-plader i bruneret kobber. Kernerne rummer vertikale forbindelsesled som trapper, elevatorer og skakte samt anretterkøkkener, toiletter, garderober og depoter.

I forhold til både facade og indvendig beklædning gælder det, at pladematerialet er valgt ud fra et
arkitektonisk og teknisk ønske om at anvende et materiale, der kan formes efter bygningens og kernernes varierede, krumme og organiske forløb. På denne måde kan materialet som en hud trækkes omkring og favne bygningens ydre og indre karakterer og funktioner i ét samlende, roligt udtryk.

Anvendelsen af kobber som tyndplade på Axel Towers skaber et materialemæssigt slægtskab mellem den indre og ydre verden. Det tilfører bygningen en lethed og ynde i formen, samtidig med at materialet giver bebyggelsen tyngde, substans og et langtidsholdbart udtryk.

Se alle projekter på www.tyndpladegruppen.dk

Nike Air Max 90 Dk Billig, Billige Nike Free Japan Travel, Billig Air Max