Jern forefindes i store mængder i jordoverfladen. Jern er et af de hyppigst forekommende materialer i jordskorpen med en mængde på omkring 5-6 %. Med et forbrug på 1 til 2 mia ton årligt hvoraf halvdelen er skrotbaseret, er der næppe risiko for at menneskeheden løber tør for stål heller ikke i fremtiden.

Man kan endda forestille sig at der på et tidspunkt udelukkende produceres stål ud fra skrot og at der derfor ikke behøves jernmalm. Det er væsentligt at erindre at stålet ikke bliver forbrugt på samme måde som f.eks. benzin i en forbrændingsmotor. Efter brug kan stål indgå i stålkredsløbet igen og igen.

Ved at fjerne oxider fra jernmalm med kul og koks får man et renere, stærkere, mere holdbart og et letbearbejdeligt materiale, det vi kalder stål.

Ikke bare industrien er afhængige af jern. Et voksent menneske har behov for 10-15 mg jern per dag og 7-9 mg zink.

Når der fremstilles jern ud fra jernmalm produceres der også CO2. Det er en uundgåelig kemisk proces. Der er flere kemiske reaktioner involveret men de indeholder blandt andet:

2C + O₂ → 2CO
Fe₂O₃ + CO → 2FeO + CO₂
FeO + CO → Fe + CO₂
C + CO₂ → 2CO

Kulstof bruges til at fjerne ilt i jernmalmen. Denne proces finder sted under høj temperatur og resulterer i fremstilling af stål tillige med produktion af CO₂. Som tommelfingerregel siger man at der produceres 1 kg CO₂ for hvert kg stål, der fremstilles.

I stålkredsløbet indgår følgende overordnede faktorer: Råmaterialer – udvinding – energikilder – produktfremstilling – produkt – forbrug – vedligehold – genbrug – recirkulation – restaffald.

I 2001 vurderede man at der er opført mere end 10 mia ton stål gennem tid. Siden er der kommet endnu mere til. Stålets livscyklus målt i tid kan være vanskelig, da det især afhænger hvad stålet er brugt. Lange livscyklusser finder vi indenfor byggeri. Her taler man om 50 år eller endnu mere. Mellemlange cyklusser kan f.eks. stamme fra biler, cykler, hårde hvidevare m.m., som kan have en cyklus på 5-15 år.

Flere mennesker på jorden og en højere levestandard ændrer langsomt den måde vi lever på. Det har gennem tid vist sig at efterspørgslen på stål vokser sammen med den øgede levestandard. Vi forbruger ikke stål, men vi låner det og sender det tilbage så det kan indgå i kredsløbet igen. Når emnet har udtjent sit formål, når cyklen ikke mere dur, når vaskemaskinen går itu, når bygningen skal rives ned, så kan stålet leveres tilbage for at indgå på ny i kredsløbet.

Det er vigtigt at beslutningstagere tænker genanvendelse ind i deres planlægning. f.eks. at bygherren beslutter sig for et stålhus, selvom det er en anden ejer som 50 år senere beslutter at rive huset ned. Når huset skal rives ned står man ikke med et affaldsproblem, men et råmateriale i form af stålskrot.

Stål kan anvendes igen og igen. Det er det mest genanvendte materiale i verden. Gammelt stål kan blive til nyt stål igen uden det går udover kvaliteten. I Europa genanvendes mere en 90 % af stålet fra biler. Desværre er mængden af genbrugsstål ud fra skrot ikke nok til at opfylde behovet for nyt stål. Der er simpelt hen ikke skrot nok. Så der kræves stadig stål fremstillet ud fra jernmalm. En gang om mange år kan man måske forestille sig at stålfremstilling udelukkende vil være skrotbaseret, men ingen har endnu forsøgt at komme med nogen prognose på hvornår det skulle kunne ske.

Genbrug af stål uden det skal forbi et stålværk for at blive smeltet om sker i stor stil. Det har ikke så meget med stålfremstilling at gøre bortset fra at den mængde stål, der kan genbruges jo ikke først skal fremstilles. Stålbjælker fra byggeri og spunsprofiler fra anlægsopgaver er eksempler på stålmaterialer, der allerede i dag genbruges i et stort omfang. I Danmark ser vi at rammefirmaerne genbruger masser af stålspuns.