Europæisk Stålpris
European Steel Design Awards
The European Steel Design Awards are given by ECCS every two years to encourage creative and outstanding use of steel in architecture and construction in Europe.
The awards are dedicated to the owner, the general contractor, the architects, the engineers and the steelwork contractors of each project. ECCS’ International Jury will select the projects to be awarded in all categories, except for the Public Award, which will be selected by public vote online.
The Awards are open to steel works designed or produced in the ECCS Member countries. Both new buildings or bridges, and renovation projects (major retrofit, expansion or rehabilitation) are eligible.
Steel is recognized for its high potential in terms of strength, durability, design flexibility, adaptability, recyclability and reusability. Today’s steel structures allow the best adaptation to modern life and renovation of historical elements of our landscape, being in cities or countryside. Steel is also the perfect material for reaching a circular economy while leaving the necessary room for creativity in design.
Spørgsmål
Kontakt Jørn Nielsen på mail dsi@steelinfo.dk eller på tellefon:
Local jury:
- Søren Hestbæk, DS Stålkonstruktioner A/S
- Henrik Polk, COWI A/S
- Thomas Hansen, Niras A/S
- Micheal Krarup, Gottlieb Paludan A/S
- Peter Leuchsenring
- Alex Mørch-Petersen, ArcelorMittal
DANSK STÅLINSTITUT
Den Europæiske Stålpris
Nedenstående er de seneste eksempler på danske stålprojekter, der har modtaget Den Europæiske Stålpris
2019 – K.B. Hallen
Den nye K.B. Hal er en god løsning med respekt for historien og den gamle bygning. Indvendig et kæmpe løft i forhold til tidligere. Der er opnået god akustik, synlige stålbuer som samtidig tilfører en lethed til konstruktionen. De imponerende stålbuer i tagkonstruktionen bærer tunge dækelementer af beton, hvoraf nogle endda er massive. Stålbuerne giver KB Hallen sin karakteristiske arkitektur. Indvendig beklædes med perforerede sinusplader, hvorigennem stålbuerne kan anes. Hallens arkitektur med den ikoniske bue bygger samtidig bro mellem fortid og fremtid og fortæller videre på K.B. Hallens historie i en moderne version. Råhuskonstruktionen er udført af stål samt plads- og elementstøbte betonkonstruktioner, der sikrer store søjlefri spænd, høj robusthed, støjdæmpning i særklasse for hallens koncertgæster. Stålbuerne skaber sammen med de markante udkragninger bygningens definition, som respekterer den gamle bygning, men uden at være en kopi. Udformningen har givetvis været en ingeniørmæssig udfordring, som bedst kan løses med stål, som materiale.
2017 – Amager Bakke
Med etableringen af Amager Bakke vil København få verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Samtidigt bliver den multifunktionelle industriarkitektur et ambitiøst bud på, hvordan et grønt energianlæg kan kombineres med rekreative arealer, der befordrer eventyr, leg og bevægelse. Dette projekt viser, at store industrielle faciliteter kan udformes på baggrund af en innovativ tilgang. Byparken Amager Bakke er et tilbud til alle. Amager Bakke vil med sine 85 meters højde blive Københavns største “bjerg” og udgøre et markant vartegn for byen. På tagfladen af bakken vil der blive etableret grønne områder, der kan bruges til ophold, spadsereture, løb, alpinski, og andre bjergaktiviteter. Og fra toppen af byparken vil besøgende kunne nyde den enestående udsigt over byen og Øresund. Bygningens dobbelte funktionalitet som en rekreativ begivenhed og som et moderne industrianlæg, har krævet en rumlig geometrisk struktur med stor konstruktiv og strukturel kompleksitet og som involverer ca. 7.500 tons konstruktionsstål. Dette er løst ved et strukturelt koncept, der involverer specielle designløsninger, konstruktiv robusthed med få nøgleelementer, optimering af brandbeskyttelse og en rationel montage. Dette store bygningsanlæg er svøbt i en klimaskærm, en transparent “hud”, der præsenterer anlægget som en skalafri figur. Oplevet fra Københavns historiske steder, Kastellet, Langelinie, området omkring Børsen mv. føjer den sig, trods sin størrelse, behændigt ind i det urbane landskab. Anlægget udviser en suveræn anvendelse af stål – både som synligt materiale og som optimeret konstruktionsstål – forenet i et bygningsanlæg af international klasse.
2015 – Odense stibro
Futuristisk amøbeform som man ikke normalt ser i Danmark, men her anvendt i en form som adskiller trafikken henover broen. Pylon i blankpoleret rustfrit stål er yderst eksponeret. Den nye stibro søger med enkle og markante arkitektoniske midler at give form til Odense Kommunes vision om cykel og gangforbindelse over baneterrænet. Denne grundlæggende funktionelle kvalitet omsættes til en brokonstruktion, som udvisker grænserne mellem arkitektur og ingeniørkunst og giver Odense Kommune en velfungerende og oplevelsesrig trafikal løsning og et markant vartegn med lang levetid.
2011 – Krystallen – Nykredits nye hovedsæde
Nykredits nye hovedsæde er en af havnenes nye centrale bygninger. Dommerkomiteen finder at der er tale om et markant og billedskabende bygværk – en svævende Krystal i byens rum.
Bygningens arkitektur følger et internationalt formsprog i et ekspressivt og egensindig udsagn, der udfordrer den urbane kontekst.
Den typiske etageplan er disponeret i en Z-form omkring to atrier, der sikrer en fleksibel indretning, hvor at alle arbejdspladser er lyse og har udsigt.
Bygningen bæres primært af et rombeformet konstruktivt system placeret umiddelbart inden for facaden. Systemet er et eksempel på ståls potentiale, det fungerer både som et arkitektonisk element og friholder samtidig bygningen for søjler og indeholder flere innovative stålkonstruktioner. En enkelt udtrykt geometri hvor bygnings fodaftryk er minimeret til tre punkter.
Det har ikke været muligt at gennemføre et bygningsanlæg med denne kompleksitet uden en optimering af stålets mangeartede egenskaber.
Krystallen er et eksempel på, hvordan funktion, konstruktion og æstetik kan gå op i en højere enhed.
2009 – Koncerthuset, DR Byen
DR Byens nye koncerthus er en af de centrale bygninger i Ørestaden.
Bygningens kubiske volumen er dannet af en forspændt stålkonstruktion, der er kompletteret med en facadeskærm af glaspaneler. Gennem facadernes lette filter skildres en dynamisk bygning med komplekse rumligheder og det muligt at ane koncertsalens svævende “Meteor” i det store foyer rum.
Det er en verden fyldt med kontraster, en rumlig labyrint, et indre landskab.
Koncertsalen er et eksempel på, hvordan funktion, konstruktion og æstetik kan gå op i en højere enhed.
Koncerthusprojektet indeholder flere innovative stålkonstruktioner og er et eksempel på ståls potentiale. Det har ikke været muligt at gennemføre et bygningsanlæg med denne kompleksitet uden en optimering af stålets mangeartede egenskaber.
2007- Fiberline
Glasfiberproducenten Fiberlines nye hovedbygning er et 330 meter langt bakkedrag, der rejser sig skulpturelt over det fynske landskab. Bygningen samler produktion, produktudvikling, administration og logistik i et stort ubrudt rum.
Fiberlines bygning er et fremragende eksempel på ståls potentiale til at skabe lette og gennemsigtige konstruktioner, der samtidig er prismæssigt absolut konkurrencedygtige. Det er en let og slank stålkonstruktion, der muliggør denne ekstreme gennemsigtighed og transparens, som afspejler Fiberlines ambitioner om en gennemsigtig bygning uden hierarkier og kasser ved at bygge i stål.
Fiberline-byggeriet er et eksempel på, hvordan funktion, æstetik og værdier kan gå op i en højere enhed.
2005 – Flintholm Station
Flintholm Station afspejler et overbevisende og konsekvent helhedsbegreb om en meget kompliceret opgave. Træfknudepunktets forskellige funktioner er sammenfattet i et enkelt plangeometrisk diagram og fremtræder som et stringent og overskueligt bygningskompleks.
Med en konsekvent materialeholdning er det lykkes at skabe et transparent udtryk, der ved anvendelse af artikulerede stålkonstruktioner og en varieret glasbeklædning, eksponerer flere facetter af stålets muligheder.
Projektet er samtidig et fint eksempel på et forløst samspil mellem de traditionelle ingeniør- og arkitektdiscipliner.
2003 – Parkens overdækning
I 2001 blev der afholdt melodigrandprix i Parken.
Den eksisterende konstruktion overbygges med en let stålkonstruktion i form af et bevægeligt tag opbygget af 13 stk. stålgitterdragere, hvor imellem der er fastgjort en membran. Dragerne har en spændvidde på 94 m, og vejer 70 ton pr. stk.
Den fleksible tagløsning gør det muligt, at overdække Parken på kun 18 minutter. Parken er herefter omdannet til den største indendørs arena i Europa.
2001 – Øresundsbroen
Øresundsbroen er et unikt bygværk, der ved optimering af stålets konstruktive egenskaber og et elegant design på overbevisende måde, i samspil med beton, løser en meget kompliceret opgave. Designet i stål med at inkorporere både jernbane og vejtrafik, er endnu et eksempel på avanceret teknik.
Med en totallængde på 7,8 km er broen den længste kombinerede vej- og jernbanebro i Europa.
Den centrale skråtagsbro med et hovedspænd på 490 m er verdens længste for vej og jernbanetrafik.
1999 – Storebæltsbroen
Europas længste hængebro med et fritspænd på 1.624 m og en totallængde på 7 km.
Broen er et udtryk for det mest sofistikerede og avancerede i design, udførelse og montageteknik.
Resultatet er en bro, som virker storslået let og gazelleagtig og et storslået eksempel på en stålkonstruktion.
1997 – Rotunden Tuborg Nord
Der er tale om et markant og billedskabende bygværk, der med sin centrale placering skaber en dramatisk urban sammenhæng.
Bygværket indeholder mange spændende, konstruktive løsninger og bærer præg af gedigen stålbyggerviden.
1991 – Avedøreværket
Der er tale om et meget stort og markant bygningsværk, som bryder med den traditionelle opfattelse af denne type industrianlæg, og hvor anvendelsen af stål har haft afgørende betydning for udformningen.
stålprojekter
